Se min seje cykel, som gør at vi ikke behøver bil – Sydhavnsmor.dk

Reklame

Reklame

289c42e3-3854-4ca9-a63d-d55d958cad19

Hele mit liv har jeg boet i byen, eller tæt på. Jeg er vokset op i en villa i Hvidovre, og flyttede til Nørrebro da jeg som 19-årig flyttede hjemmefra. Herefter boede jeg på Frederiksberg Allé i en kæmpe stor herskabslejlighed hos min mors gamle chef, som det meste af tiden boede på Bornholm, og derefter flyttede jeg ind til Indre by. Her fik jeg et værelse i et bofælleskab på Badstuestræde, og et par år efter gjorde mine forældre et forældrekøb i Kattesundet, hvor jeg ikke var til at hive eller flå fra – til jeg blev mor. Aldrig i mit liv har vi/jeg haft bil, og det er der flere grunde til: vi har ikke haft brug for det, det er dyrt og miljøforurener af pommern til, og så koster det vildt mange penge hver måned. Basically.

Men efter at vi har fået børn har tanken da strejfet os, fordi det ikke altid er verdens mest komfortable ting at fise rundt i offentlig transport med (trætte) unger, og fordi det er brandhårdt at træde i pedalerne med en 17-22 kg’s unge bagpå cyklen. Og så er mange af vores venner der efterhånden er flyttet ud af byen og ikke længere bor få kilometer fra os. Men i stedet for at anskaffe os en dyr, osende bil gjorde vi for et par år siden noget vi aldrig har fortrudt, som gjorde vores hverdag ottetusinde syvhundrede gange nemmere. Vi købte en elcykel (med lad). Og det reddede seriøst alt ved vores hverdag! Ungerne går jo i institution på Vesterbro, og selvom tre kilometer ikke lyder af meget, er det bare enormt tidskrævende og dyrt at tage busser retur, med en oppakning der selv kan give et (pak)æsel sved på panden. Med elcyklen er det åndssvagt nemt at komme rundt i byen og på arbejde, og man lugter ikke af sved når man kommer frem, selv efter en laaang cykeltur 😉 Og pludselig er vi blevet enormt meget mere kulturelle fordi vi bare lige kaster os op på cyklen – som drøner os afsted til alle mulige arrangementer, hvor det også kan være skide svært at finde parkering til bil. Jeg er virkelig så begejstret, at jeg har svært ved at få armene ned 🙂

9798ecce-6568-4f2c-9402-a1ab6f1abd62

For nyligt fik vi endnu en elcykel, så vi nu har to – og sammen kan drøne byen tynd som familie. HelloRider, som er Danmarks største elcykelspecialist holder Black Friday i morgen d. 24 november hvor lige præcis min elcykel Brinckers Brooklyn vil være blandt en af deres 24 vanvittige deals. Prisen vil være 9.658 kr og tilbuddet gælder eksklusivt i morgen på Black Friday i 24 timer. Den er ALLE pengene værd. Jeg mener virkelig at sådan en cykel gør livet nemmere. Pludselig er man ligeglad med dårligt vejr, og modvind er en by i Rusland. For man kommer nemt frem uanset. Jeg er derfor også rætti’ begejstret for at HelloRider har givet mig lov til at tilbyde alle jer læsere – oven i Black Friday tilbuddet – en eksklusiv rabatkode som gælder til en batteriopgradering til en værdi af 1875  kr.

<Skriv  “sydhavnsmor”, så får du en batteriopgradering (TYPE 600), til en værdi af 1875  kr> 

Så kan vi køre ræs sammen 😉 Batteriet har en rækkevidde op til 190 km pr. opladning, og dét er altså VIRKELIG meget! Jeg behøver kun oplade mit batteri hver til hver anden uge, selvom jeg cykler meget. Jeg har faktisk aldrig før hørt om en elcykel med så god rækkevidde. Jeg kan genoplade det nemt aftagelige batteri på min el-cykel, hvor som helst der er en stikkontakt. Jeg har sågar været i Klampenborg i denne uge, og dét virker altså som noget af en cykeltur på mit almindelige anti-el mormor stativ, selv på en sommerdag. Nu er det bare en leg, cyklen er god at køre på, og det er dejligt at få noget frisk vind i æblekinderne, og en masse hjælp til bentøjet fra batteriet 🙂 Jeg gad godt at have haft min cykel da jeg boede i Hvidovre og arbejdede i byen og dagligt kæmpede mig modløst op ad Valby Bakke 😉

Og selvfølgelig er det vigtigt at huske cykelhjelmen når man cykler. Både børn og voksne. Måske har I før læst mit indlæg “Cykelhjelmshelvedet” – og set min seje cykelhjelm, som jeg ikke kan (over)leve uden?

a04c0c14-df1b-4bf1-9a75-d0d7492cae11

 

 

 

Du kan følge Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram 🙂

Kommunalvalg – hvem stemmer jeg på?

Jeg er født i Danmark, men i 1982 hvor jeg afslørede min identitet, fik man automatisk sin mors statsborgerskab. Så mit blev norsk. Den dag i dag er mit pas stadig en anelse pænere end det danske 😉 og derfor kan jeg fx ikke stemme til folketingsvalg i Danmark. Derfor er jeg ekstra på dupperne og i godt humør, når jeg i dag får lov til at sætte mit store fede kryds i boksen her i Sydhavnen.

img_3940

Jeg har sådan set ikke været meget i tvivl. Kun mellem et par personlige kandidater indenfor samme parti. Men nu er mit valg endelig truffet – så lemme’ tell you inden jeg rammer urnen indenfor den næste times tid. Jeg stemmer på Jakob Gorm Andreasen fra Alternativet. Ikke bare fordi han ser skide rar ud, men også bl.a. fordi han taler for de svageste i samfundet. Og dét ka’ jeg virkelig kun give Jakob Gorm highfives for.

Lad mig høre hvem I andre gir’ en stemme – og vigtigst af alt: Giv stemmen, det er SÅ vigtigt <3

Rigtig god valgdag allesammen.

PS: Hvis der sidder nogle rødder ude i Hvidovre kommune og væger ved valgskranken, så kan jeg kun anbefale at sætte dit kryds hos Erling Groth fra Alternativet – nummer 3 på listen. Jeg VED han er en god mand, der vil folket og sin by det bedste – jeg har boet i kollektiv med ham fra jeg blev født til jeg blev seks. Og jeg kender ham stadig veldig godt 🙂

Du kan følge Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram 🙂

I morgen rejser jeg fire dage til… – Sydhavnsmor.dk

may1

I går delte jeg 10 private detaljer om mit (under)liv med jer i dette indlæg, og i dag deler jeg så lige lidt rejse-blær, fordi det er noget jeg desværre gør alt for sjældent 😉 Altså rejser. Jeg er klar over at jeg for nyligt her, har flashet mine varmere december-planer, som også inkluderer børnene, men det er edderrådme også noget af en udtagelse, at jeg skal feriere hele TO gange indenfor fire uger.

Sidste weekend kørte vi fuld skrald på børnehygge, og var alle fire på Bellevue Teatret og se Folk og Røvere i Kardemommeby. Jeg var faktisk lidt nervøs for om ungerne kunne holde fokus i to timer (inkl. pause), men det gik som smurt. Både de små buttede børnehænder og de store grydelapper klappede heftigt af forestillingen som var så fint sat op – traditionen tro (forestillingen opsættes hver jul), og den vækkede minder fra min egen barndom. Det sværeste var at få revet ungerne retur til Sydhavnen, da man også kunne klappe en levende kamel og æsel efterfølgende. Faktisk har Uma tidligere redet på netop dén kamel til 1. maj, to år i streg, i Sydhavnen. Det er en berejst kamel 😉 Denne weekend står i alt andet end børnenes tegn. For os. Er sikker på at den bliver mega børnevenlig på Sluseholmen, hvor mine forældre bor, og hvor ungerne skal forkæles de næste fire dage.

I morgen skrider jeg nemlig til Berlin. I hele fire dage. Med mand, hans faster, onkel og kusine. Jeg glæder mig som et lille barn. Jeg har ikke været i Berlin siden 2013, hvor jeg besøgte min veninde og hendes søn der boede i Berlin dengang, sammen med Uma. Uma var netop blevet 1 år og jeg tog en spontant beslutning om at rejse til Berlin og Paris i en uge, imens Martin for første gang besøgte hans tunesiske del af familien. Det var en god beslutning, vejret var godt (det var i april) og jeg rippede alle øko-supermarkederne. Dét er nemlig én af de ting jeg virkelig kan misunde tyskerne for – alt deres økokram. Ku’ vi lære lidt af det herhjemme? Ja! 🙂

Denne gang skal vi afsted for at fejre Martins faster der fylder 60 imens vi er afsted. Ingen turistmål står for skud, det eneste der er planlagt er at vi skal besøge den der blinderestaurant, hvor man spiser (noget man ikke aner hvad er?) i bællerravende mørke. Man tænker mjarrhhh, man kan sgu da vel se et eller andet? Men nix, det kan man ikke, har jeg hørt. Det bliver skide sjovt. Nogle der har prøvet det? Smart koncept for os der alligevel ikke kan finde ud af at klæde os pænt, selvom vi skal til (rund) fødselsdag 😉

Og nu ku’ jeg så vanvittigt godt tænke mig at I kom lidt på banan her, og hjalp mig lidt: hvad er det nu man skal købe med hjem når man er i Tyskland – foruden marcipan, slik og mere marcipan? Og når man har to rotter på 5 og 3 derhjemme, og det snart er jul ville det måske være sjovt at købe noget tyskerlegetøj til julegave, eller er det hul i hovedet?

Sjove – ikke så turistede – tips til Berlin modtages med kyshånd. Ps: Vi skal bo i Prenzlauer Berg i det gamle Østtyskland 🙂 Seeeeeeeeees!

Psst: I kan i dette indlæg deltage i konkurrencen om 10.000 kroner til en restaurant i Kbh og Aarhus.

Du kan følge Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram 🙂

Skal mine børn i privat- eller folkeskole? – Sydhavnsmor.dk

Sponsoreret af Københavns Kommune

Sponsoreret af Københavns Kommune

Uma har tegnet hendes fremtidsdrømme - på den ene tegning kan hun flyve. På den anden er det familien der er sammen. Uma, far, mormor, mor og Sofus. Morfar er ude at løbe ;)

Uma har tegnet hendes fremtidsdrømme – på den ene tegning kan hun flyve. På den anden er det familien der er sammen. Uma, far, mormor, mor og Sofus. Morfar er ude at løbe 😉

I 88´startede jeg på Holmegårdsskolen i Hvidovre. Den lokale skole. Jeg voksede op på i en villa, i et kvarter tæt på Vigerslevparken i skællet mellem Valby og Hvidovre. Med et postnummer der hed Rødovre. Vores eget lille trekantsområde 😉 Jeg ved ikke hvor meget mine forældre snakkede om valg af skole dengang. Jeg tror såmænd ikke at tankerne gik på så mange andre muligheder. Og skolen havde sikkert et fint ry. Desværre var jeg bare uheldig at havne i en klasse med meget mobning, med lærere der ikke tog sig af det, og selv mobbede. Og dét gik blandt andet ud over mig, som I kan læse mere om her.

Min søster der er fire år yngre end mig gik så samme skole. Hun gik i en god klasse, med gode lærere og et godt sammenhold. En velfungerende klasse. Måske et tilfælde, måske held. Efter seks år i en dårlig klasse, valgte jeg i midten af 90’erne at prøve noget nyt. Jeg havde lidt hår på bollerne (troede jeg), og mine forældre havde hørt godt om en lidt alternativ lilleskole i Valby, som jeg kunne få lov til at gå på i en uge, for at se om det var noget for mig, inden vi meldte os ud af skolen og ind det nye sted. Men håret var ikke vokset langt nok ud, så jeg valgte at vende tilbage til skolen jeg havde gået på siden børnehaveklassen.

Der gik yderligere et år, og tingene i klassen ændrede sig, og det samme gjorde jeg. Jeg blev ikke længere mobbet, men accepteret og følte mig bestemt ikke længere upopulær. Alligevel jeg tog jeg på eget initiativ et valg om at skifte skole, til en anden folkeskole i Hvidovre, hvor jeg bl.a. kendte en pige jeg havde gået i vuggestue og børnehave sammen med, og blev taget så godt i mod af den nye klasse og dens lærere, og fik to rigtig gode år der. Det bedste valg jeg har taget i mit liv – foruden at vælge Martin – og splejse vores gener et par gange 😉 Vi har holdt sammen mange af os, og i dag er vi mange forskellige steder i livet – men mødes stadig. I dag er mine gamle klassekammerater fx både uddannede læger, malere, økonomer, pædagoger, lærere, indenfor kommunikation, antropologer, bankmænd, balletdanser, reklamemænd, bloggere (undertegnede 😉 ), tandteknikere og så meget andet. Vi befinder os også mange forskellige steder i verden. Nogle er ikke rykket ud af Hvidovre, andre er flyttet til Spanien. Samme grundskole, med så mange muligheder.

Jeg er ikke modstander af privatskolen – der kan være særlige årsager til at man vælger den. Da vi flyttede fra Indre by til Sydhavnen og kun kendte til fortidens dårlige rygter om den lokale skole ungerne tilhørte, skrev vi vores børn op i en privatskole, I ved sådan – just in case… Og som én af måske femten – ud af vildt mange er hun faktisk optaget på privatskolen. MEN vi har alligevel valgt folkeskolen til Uma fordi den er det tætteste vi kommer på en lille minikopi af samfundet. Hvis vi ønsker at vores små mennesker skal rustes til at forstå og begå sig i samfundet er folkeskolen et oplagt sted de kan øve sig i alle de udfordringer der kan opstå når mennesker med forskellige forudsætninger mødes. I vores tid er der meget fokus på faglighed … men dannelse til livet er uvurderligt. Når det så er sagt, kan vi jo spørge sig selv hvordan samfundet kommer til at se ud, hvis alle os der har resourcer vælger folkeskolen fra til fordel for super lækre privatskoler hvor lige børn leger bedst. Vil uligheden vokse? Vil der mangle forståelse for forskellighed og ulighed? Vil der mangle evner, forståelse og vilje til at løse konflikter? Jeg ser folkeskolen som en kæmpe gave, som vi skal støtte og behandle rigtig rigtig godt. Er I enige? 🙂

Jeg tror på folkeskolen – for her er der højt til loftet. Jeg har mange venner der er underviser i folkeskolen. Passionerede, dedikerede og super seje lærere og mennesker, der med næb og klør gør alt hvad de kan for at give børnene den bedste hverdag og fremtid. Og det lykkes. Langt de fleste af mine venner med børn har valgt folkeskolen og er super glade for at de har valgt til, frem for at vælge fra. For som jeg nævnte før, lærer børnene at begå sig mellem andre børn fra andre kulturer, med anderledes baggrunde og forudsætninger. I folkeskolen er børn ikke ens. Ligesom ude i den virkelige verden, hvor de efterfølgende ryger ud.

Jeg tror på det bedste i folkeskolen. Skolen mine børn – Uma til sommer – skal gå på er skolen vi hører til, og hermed får hun også lokale venner, og en kort vej til skole, som gør hverdagen nemmere for os alle sammen. I dag kører vi dagligt til Vesterbro med børnene fordi vi er tilflyttere fra Indre by, og oprindeligt havde planer om at rykke fra K til Vesterbro, før vi tog en beslutning om at banke teltpløkkerne godt ned i Sydhavnen. Selvom der kun er tre kilometer til børnehaven, gør det sgu bare livet en tand mere besværligt – og ikke mindst mærker vi tydeligt hvor meget det betyder for venskaber og legeaftaler, at vi ikke bor rundt hjørnet fra legekammeraterne i børnehaven. Man går ikke bare lige spontant med My-Lara-Cornelia hjem fra børnehave en dag, og man bliver heller ikke spurgt så ofte om man lige kan tage Amandus-Constantinus-Sesam og Pyt-Joanna-Noora med hjem og lege i nogle timer. For så skal deres forældre jo lige en smuttur til en anden bydel efter arbejde, i en i forvejen lidt presset hverdag (med måske andre børn også)… så vi GLÆDER os allesammen, til at blive en del af den lokale folkeskole til sommer. At lære bydelens borgere og børn bedre at kende – og så er vi selvfølgelig også virkelig heldige, at skolen vi hører til i dag kun får super god omtale af alle børn og voksne. Men sådan har det ikke altid været. Skolen har haft et dårligt ry – men det er vendt. Det kan det nemlig godt 🙂 Og selvom man hører en dårlig historie eller to om en skole, er det måske en god idé at besøge den selv, inden man beslutter sig for at det i hvert fald ikke er noget for lille Snorre-Atlas-Virgil. Jeg synes helt sikkert at vi skylder vores børn at give folkeskolen en chance. Når vi sammen vælger folkeskolen står vi stærkere.

Og når dét er sagt, synes jeg sgu da også det er en bonus at vi ikke skal bruge 4000 kroner om måneden på at sende vores to børn i (privat)skole. Sådan er det bestemt ikke i alle lande. Desværre.

Det er lige NU vi skal skrive vores børn op til folkeskolen her – inden d. 26. november. Altså os der har børn der skal starte til sommer.

Tegn din drøm – og vind

Uma og jeg har de sidste par dage siddet og tegnet en masse tegninger. Hun har nogle virkelig søde historier knyttet til tegningerne – og på tegningen herover fortalte hun mig fx at hun havde tegnet hendes drøm – hvad hun gerne ville være når hun bliver stor – hun ville gerne være en god fe, der kunne flyve. Skal jeg tolke det som en kommende pilot eller stewardesse – eller én som mormor (og mig) der altid søger ud i verden for at opleve, fordi vi aldrig kan få nok? (Vi skal jo by the way ud at rejse om en under en måned – læs her – og jeg glææææder mig! ) 😉  Sofus gjorde det samme – altså tegnede, og heldigvis er der nogle år til han er stor – for han vil gerne være et monster med rokketænder som voksen.

Hvis du (også) deler en tegning, lavet af dine børn (gerne mellem 2 og 10 år – men alle er velkomne) på Instagram med hashtagget #tegndindrøm, er dit barn med i lodtrækningen om en aktivitetspakke med bl.a. sjippetorve, bolde og meget mere, til dit barns børnehave eller skoleklasse, som gerne skulle være udgangspunkt for sjove lege og aktiviteter i børnehaven eller klassen 🙂 – husk fornavn, alder og at forklare, hvad tegningen viser i opslaget 😉

Lad mig endelig høre hvad I har gjort jer af tanker ift skolen – skal/går jeres børn i folke- eller privatskole og hvorfor? Jeg synes det er SÅ spændende at høre om 🙂

 2b3006ad-fb3f-4b2f-9664-54916753755f

Du kan følge Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram 🙂

Det kræver så lidt, og gør en stor forskel – Sydhavnsmor.dk

tænder

Det er ikke ofte at jeg laver denne slags indlæg, men fordi vi kan gøre en kæmpe forskel for en gruppe mennesker der absolut ikke har en nem hverdag, vil jeg selvfølgelig gerne dele budskabet. Og det håber jeg også at I vil <3

Før jeg fik børn holdt jeg i en årrække hvert andet år juleaften som frivillig i Mariakirken på Vesterbro. Her var dørene (også) åbne d. 24. december for mennesker der ikke havde en familie at tage hjem til. Mange kom, og stemningen var altid varm og god juleaften. Der blev serveret julemad, ris a la mande og der var masser af varm kaffe og slik/julebag på bordene. For alle fortjener vel en god jul – også dem der ikke er så heldige at have en familie at holde den med. Sidst jeg var derinde lå Uma i min mave. Og jeg savner de gode aftener i Mariakirken, hvor der var højt til loftet og alle var velkomne.

Både da Uma og Sofus var nogle bette kræ besøgte jeg Mariakirken. Ikke fordi jeg er religiøs, men fordi de har nogle super gode hold babyrytmik. Og hvem går ikke til dét når man avler, i dagens Danmark? 😉 Også her mødte jeg flere af brugerne af kirken. Altid venlige, hilsende og taknemmelige for at have et sted at holde sig varme og få en kop varm kaffe og en sludder.

Mit hjerte banker for de udsatte. Bl.a. også derfor jeg i sin tid uddannede mig som pædagog. Og kan vi (jeg) gøre en stor forskel for en gruppe mennesker der måske sover på gaden og ikke ejer noget, fattige, ensomme mm. ved at bruge få timer af vores “rige” liv, vil jeg hjertens gerne gøre hvad jeg kan for at hjælpe lidt. Jeg håber I vil gøre det samme – og opfordrer alle rundt i landet til at melde sig som indsamlere for Kirkens Korshærs Landsindsamling d. 26. november, så vi kan hjælpe udsatte hjemløse, psykisk sårbare, misbrugere og børnefamilier uden penge til tøj og mad.

Pengene der indsamles går som sagt til Kirkens Korshærs arbejde med hjemløse, fattige, ensomme og psykisk sårbare mennesker i hele landet. Kirkens Korshær driver herberger, varmestuer og andet socialt arbejdet i 27 byer i Danmark, hvor fattige mennesker kan få en seng at sove i, et måltid mad og et bad. Og jeg ved at vi støtter et godt arbejde og en god sag ved at melde os til landsindsamlingen <3

Jeg håber at vi ses på gaderne og stræderne. Selv skal jeg samle ind i Sydhavnen, men er tilknyttet Mariakirken på Istedgade 20, hvor jeg får uddelt bøsse – og afleverer den retur, når den forhåbentlig er hamrende tung 🙂

Du kan også tilmelde dig HER og gøre en stor forskel – tak på vegne af alle dem der har brug for det. Det kræver så lidt, og gør en stor forskel! 🙂

Du kan følge Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram 🙂

Older posts