"Jeg kunne ikke holde ansvaret ud. Jeg havde ingen selvtillid som mor"

April måneds ønsker

Byd velkommen til vores nye månedlige mode- og interiørkorrespondent, min søster Linn Holm. Linn er 29 år, arbejder som daglig leder i et innovativt kontormiljø for lydvirksomheder på Vesterbro, spiller i bandet The Bowdashes og så er hun virkelig entusiastisk, når det kommer til internetshopping. Derfor ved hun ofte også, hvor man kan gøre sig nogle gode køb på bolig- og interiørfronten, og hun går konstant med ønsket om at tilføje et eller andet lækkert til garderoben eller sin lækre Vesterbrolejlighed. Fremover vil hun månedligt dele nogle af sine største shoppingønsker til inspiration her på Sydhavnsmor.dk.

interiørapril

Lænestol fra Sofakompagniet, hylde fra Ellos, oliventræ fra Liv & Stiil, børnestol fra Tegnestuen Hindevadgaard

Foråret er over os og jeg glæder mig som en vanvittig til at sidde dag ud og dag ind og drikke kold rosé på min altan, som selvfølgelig er overdænget med fine krydderurter, citrustræer og min egen lille olivenlund. Præcis som man bør og gør, når solen skinner i det her lille fordækte land. Ingen undskyldninger, folkens! Kan I se scenariet for jer? Det er smukt. Du kan også erhverve dig et oliventræ lige her, men ofte fås de i diverse supermarkeder eller hos den lokale blomsterhandler til en billig penge.

Når solen så går ned bag Københavns tage, er det tid til at smutte inden døre i varmen. Og det er jo altså her inden for i min lille stue ved siden af min mosgrønne veloursofa og mit lille marokkanske sofabord, at jeg slænger mig i den åndssvagt pæne pretroleumsblå velourlænestol. Om jeg bare havde haft råd til at kyle knasterne efter den! Ak og ve, jeg må atter en gang smide mig i sofaen, mens det petroleumsblå velourmøblemant må forblive ved drømmene.

Og har I nu set den her fine messingfarvede hylde? Perfekt til badeværelset eller måske børneværelset. Jeg overvejer kraftigt.

Hvis jeg nu havde haft børn, eller blot havde haft råd, så havde jeg øjeblikkeligt investeret i denne seje retrostol til småfolket. Jeg er overbevist om, at min lille nevø, der til dagligt bor med sin søster og forældre i Sydhavnen, ville elske at møve sin lille numse ned i den rustfarvede læder triptrap trone, når der skal spises. Fås den i voksenstørrelse?

modeapril

Læderjakke fra Weekday, sandaler fra Zara, t-shirt fra H&M, bukser fra Topshop, babouchesko fra Mango.

Jeg ærgrer mig helt ubeskriveligt nu på 6. dagen over at jeg ikke greb muligheden, da den var der. Der midt i Weekday på Strøget, hvor jeg stod med denne fine læderjakke i hånden og skulle til at lange den over disken. Det absolut sidste eksemplar og så endda i min størrelse og TIL HALV PRIS. Tro det eller lad være, jeg hang den sgu tilbage. Efter grundige overvejelser, vel at mærke, men tilsyneladende kender jeg ikke mig selv godt nok til at vide, at jeg siden har fortrudt og tilnærmelsesvis kunne have sparket mig selv i hovedet, havde det været fysisk muligt, da jeg få dage efter kom tilbage i håb om at finde jakken og den selvfølgelig i mellemtiden var solgt til en anden lidt visere type end jeg. Øv! Kender I den grusomme fornemmelse, når man indser, hvor tæske dum, man i virkeligheden er? Ikke desto mindre, så kan den altså erhverves i en str. xs på deres hjemmeside, dog næsten til fuld pris. Er du ligeså desperat, som jeg, efter denne ikke bare forårets, men nok årtiets mest perfekte læderjakke, så håber, jeg for dig, at du er lidt mindre end mig i størrelse og at du når at klikke den satan hjem, inden jeg køber mig fattig i en lidt for lille læderjakke.

Om ikke andet, så har jeg fundet SANDALERNE til niecen på 4. Hun er altså heldig, for jeg ærgrer mig stadig over, jeg ikke kan finde min mormors fine kernelædersandaler fra 60’erne, som ligner de her til forveksling. Men det bedste er, at jeg lige har opdaget, at de fås helt op til størrelse 39.

Jeg har endnu ikke set filmen om Minions, men jeg er helt enig med resten af klodens befolkning i, at de er ret så rock’n’roll og derfor kan den her sten sikkert gøre det ud for min gamle slidte, men højt elskede, Nirvana t-shirt. Den er selvfølgelig tiltænkt nevøen, han passer den lidt bedre i størrelsen.

De røde bukser taler vist for sig selv. Hvis jeg vidste, jeg ville iklæde mig dem mere end en gang, så var jeg hoppet på dem. Eller i dem.

Lige et tip her på falderebet. Skal du være helt fremme på beatet dette forår, men, som de fleste af os andre dødelige, ikke har råd til Céline eller Acnes udgave af de marokkanske babouche slippers, så fortvivl ej. For både Zara og Mango har lavet deres udgave til en langt billigere penge. Og har du alligevel pengene til den dyre udgave, så kommer her, om muligt, et endnu bedre tip: Køb en billet til Marokko og tag ca. 100 originale marokkanske par med hjem – for samme beløb.

Glædelig lørdag, folkens!
//Linn

linnikea

Linn med henslængt attitude i shoppingmekkaet IKEA 😉 

Læs også “De fineste ting fra børneværelset” og “Mit SYDHAVNShjem”.

Du kan følge Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram 🙂

Er du en af dem som overvejer at investere i en elevationsseng til soveværelset, så skal du måske lige stoppe op og tjekke denne elevationssengstest. Der er så mange vigtige ting du skal have med i dine overvejelser inden du laver den store investering i en ny seng.

Det er ikke bare størrelsen som giver mange grå hår i hovedet, men det handler også om selve kvaliteten, og altså de krav du stiller til en seng. Det primære formål med en god seng, er at man ligger perfekt, og får en super god nattesøvn. Derfor er der mange faktorer du skal tage hensyn til, og dem kan du læse mere om i denne test.

En test bliver lavet for at gøre livet lettere for forbrugerne, og på den måde spare dem for mange skuffelser og nogle gange også mange penge. Bliv klogere på din nye seng, og læs denne test.

sponsoreret

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

"Jeg kunne ikke holde ansvaret ud. Jeg havde ingen selvtillid som mor"