Sydhavnsmors (meget gode) venindebog: Mathilde Norholt

Aloha! Besøg disse 10 steder i verden og dit liv bliver alt andet end kedeligt + en svedig Hawaii guide

cover3

Billederne har min søster og jeg taget på Hawaii i 2007, hvor vi lavede et rejseindlæg til magasinet Cover. 

Første gang jeg rejste alene, var jeg kun 5 år. Jeg skulle tre uger på ferie hos min højtelskede fjeld-mormor, Gudrun Oddanne Sand i Norge. Et ferieparadis, på en strand mellem fjelde, hvor jeg dagen lang solede, legede med norske jenter, spiste rosinboller og drak Gudrun-brus – en helt særlig norsk sodavand med kiwismag, som har scoret topkarakter i min boblende og brusende verden!

Så langt jeg husker tilbage, har vi rejst til varmere lande med familien. Grækenland, som jeg gen-visitter i årblev år efter år besøgt af os. Grækenland blev nærmest et slags ‘stam-land’, som i alle år har ligget på førstepladsen, når det gjaldt favoritlande. Fordi mentaliteten og menneskene ikke findes bedre andre steder,  og fordi maden er voldsomt god – hvem kan ikke leve af græsk salat og tzatziki? For nyligt postede jeg HER opskriften på de lækreste græske kødboller med græsk salat og tzatziki, som jeg snarligt skal kværne løs af i favoritlandet. Og nå ja, så er vejret også altid godt, strandene og vandet er SKØNT og krystalklart  – et land der virkelig har stjålet mit og min families hjerte!

1’ste pladsen på min top 10 liste over favoritlande ligger – ikke overraskende: GRÆKENLAND! Særligt kykladeøerne inkl. Santorini er skønne. Læs mere om hvordan du får en budgetvenlig tur til de mindre kykladeøer HERResten af de eksotiskelækkerbiskener af lande kan jeg ikke nummere i smækkerhed. Jeg kan bare konstatere, at følgende er MUST-SEE’s i ens liv (hvis man har mulighed og råd!)

I 2013 rejste jeg med min gode veninde Anna til Brasilien. Egentlig var planen Mexico, men det var noget med at hende der solgte os rejsen, havde sagt til min veninde der skulle bestille billetterne, at man kunne få rejsen til Brasilien lidt billigere, så dem købte hun i stedet og det blev the shit of our lifes! To 21-årige danske piger i Brasilien… Oh yes, vi var populære 😉 Og de brasilianske mænd var PÆNE! Men mest af alt var landet helt vildt vidunderligt, varmt, smukt, og DØD (farligt og) spændende! Vi rejste rundt med rygsæk i fem uger, river raftede, var ude i junglen i Pantanal (GØR DET!) og boede blandt omvandrende pumaer, anacondaer og svømmede i kanaler med alligatorer… shit mand, det havde jeg ikke turde i dag! Brasilien er et land som jeg har SÅ gode minder fra, at jeg ikke tør tage tilbage, fordi jeg er bange for at blive skuffet. Kender I det? Men altså… mændende er stensikkert stadig skide pæne! 😉

Efter at være kommet hjem fra Brasilien, spurgte min gode veninde Mathilde mig om jeg havde lyst til at rejse sammen med hende til Australien. Og det havde jeg! Så jeg tog et meget dårligt betalt job som babysitter i tre-fire måneder og sparede sammen til to måneder på den anden side af jorden! I kan læse mere om turen lige HER. Det var en fuldstændig vanvittig oplevelse, men også en af de bedste!

Slette Strand i Nordjylland (hvor jeg er så heldig at have den dejligste familie) – er der meget mere at sige om det? Har I været der? Hvis ikke, så smut lige forbi, for der er jo helt paradis agtigt. Og det er jo lige ved siden af 😉

Nøj nøj nøj, hvor har jeg brugt mange og lange gode stunder i Tisvilde. Nok af det rigmands-mekkaet, og ikke et normalt sted for sådan en fattigrøv som jeg at begå mig, men jeg har været heldig. Jeg kender nemlig de tre sødeste brødre, og deres dejlige forældre som har haft det SKØNNESTE sommerhus nede ved stranden, som vi har lånt et par somre. Lucky bastards (os’ os! 😉 ). I Tisvilde er der sket ting og sager… lige HER kan du fx læse om dengang min datter spurgte kronprisesse Mary om noget med en tissekone… ret pinligt!

Kort inden vi fik Uma rejste Martin og jeg med 11 venner til Malta og ferierede på bedste rigmandsmanér (uden at være det). Det kan du læse meget mere om HER – og så tror jeg godt, at jeg ved, hvem der daffer lynhurtigt til Malta efterfølgende… dig! 😉

Campingdronningen af dem alle – min mormor, har gjort livet mega sweet for mine fætre, min søster og jeg i rigtig mange år. Hun har nemlig stopfodret os med rosin – og fiskeboller på verdens hyggeligste og mest romantiske campingplads: Oddanne Sand i Norge, som jeg allerede har nævnt længere oppe i indlægget. Overvej et besøg, for der er altså totalt dejligt! 🙂

Jeg var vist 20 år, da jeg sammen med en veninde fløj til Island, for at udtræde mine nyindkøbte (pissedyre!) vandrestøvler, på en meeeeeget lang, men meeeeeget flot vandretur. Vi skulle gå 53 km gennem vand, sand og sne i sommerferien, i ca. 10 grader, men i bagende sol. Jeg fik både solstik og vabler, og måtte den sidste dag på den SMUKKESTE tur mellem Landmannalaugar og Torsmork, stoppes ind med bagagen i en bil, til den endelige destination. Min halvbuttede late-teen krop kunne ikke mere dér. Ud over den fuldstædig vanvittig flotte natur, er noget jeg husker tydeligst fra turen, at jeg havde glemt min pung i et aflåst bagagerum i bilen, og derfor spiste left-over pomfritter som nogle fremmede mennesker var gået fra, på en tankstation.

Hawaii, Hawaii Hawaii! Oh yeah, et ferieparadis uden lige! I 2007 rejste jeg min kære søster (som lige har udgivet DENNE for fede single med sin bandmakker) og jeg en måned til Californien. En rigtig amerikansk drømme-rejse på alle måder: Vi boede privat i LA, hvor vi blev kørt til poolparties og fine bbq’s, vi så Pamela Andersson og gamblede i Las Vegas, vi var til vilde watershows i San Diego, besøgte en gammel kollega i San Francisco og var en uge på Waikiki Beach på Oahu, Hawaii. Og jeg ka’ love jer for, at livet var dase-agtigt, eventyrligt og fuldstændig uforglemmeligt! Man forestiller sig en åndssvagt dyr rejse, ik? Men det var det faktisk ikke. I dag kan man jo rejse billigt (søg HERtil Californien. Under 3000 kroner, kan du komme retur – og nu ved jeg ikke hvad priserne ‘hedder’ i dag, men vi ga’ sølle 1700 kroner retur fra SF til Oahu. Og det er altså en flyvetur på 5,5 timer så det er skisme’ da ikke galt, synes jeg! Læs mere om vores tur til Amerika-land HER 🙂 og rejseguiden min søster og jeg skrev til magasinet Cover i 2007:

cover1cover2

Selvfølgelig skal Havanna, hovedstaden i Cuba også med på listen! Jeg var der i 2009 med min ‘nye’ kæreste (som nu er min ‘gamle’ mand). Vi rejste hele øen rundt i en måned, og var ellevilde med det. Særligt Havanna og Trinidad var grotesk lækre steder! Vi lærte en cubansk fyr, Jann, hans familie og venner at kende. Var med til en privat og meget festlig cubansk fest. En meget særlig tur. Cuba er fedt!!!

Fortæl os andre om JERES favoritspot på kloden – det kan også være jeres baghave, kolonøjser eller dit lejede værelse. Helt ærligt: så ELSKER jeg nærmest ALLE steder lige nu, når vejret er som det er. Så behøver jeg faktisk hverken vand (andet end i mit svælg og ud af bruseren i ny og næ) eller blødt sand mellem mine blege fusser. Selvom jeg da heller ikke brokker mig over, at skulle sige adjø til DK i et par uger, lige om lidt (luksusdyr!). Hva’ sir I? 🙂

Du kan følge Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram 🙂

2 kommentarer

  • Tina

    Yndlingssted… Hmmm må jo nok sige Hawaii – ikke at jeg nogensinde har været der, men fordi jeg skal bo der senere i mit liv!!
    Min 8 årige søn har i over 2 år sagt, at når han bliver voksen, så skal han bo på Hawaii – og vi forældre skal bo i et hus ved siden af hans!!
    Så jeg har i 2 år glædet mig til, at han bliver voksen 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sydhavnsmors (meget gode) venindebog: Mathilde Norholt