Popcorncookies med karamel og chokolade af 5 ingredienser (glutenfri)

5 serier du skal se på HBO Nordic – Sydhavnsmor.dk

Jeg har i mere end fem år haft gevaldigt svært ved at koncentrere mig om en hel film, uden pause. Altså, efter jeg er blevet mor. Men på det sidste er jeg blevet helt vild med serier, og har købt et abonnement hos både HBO Nordic og Netflix (sidstnævnte bruger mine unger meget), ligesom Min Bio. I dag tipper jeg om 5 serier jeg har slugt så råt, at ingen har kunne få kontakt til mig i mange timer i streg, fordi jeg var SKAMbidt af en meget gal hund. Men det har været virkelig dejligt at forlade virkeligheden nogle timer, selvom jeg som regel er fan af den, og drømme mig ind i andre verdener – som både er yderst amerikaniserede, fremtidsbaserede på en skræmmende måde, og meget genkendelige fra egen (halvsindssyge 😉 ) verden.

Her er mine varme serieanbefalinger til jer der også godt kan lide at slå hjernen fra og gluggerne til:

img_6537

Big little lies

Jeg havde svært ved at blive draget under første afsnit, men havde hørt så godt om serien med bl.a. MEGA BABEN Nicole Kidman – er I sindssyge, hvor er hun bare lækker, mand! Hun er 50 – det er jo ingen alder i dag, I know, men hun render rundt med den flåååååtteste hud og krop ever! Jeg tror der er rætti’ mange mænd der lige kigger med over skulderen på deres koner, når de sluger serien her råt. For der er flere babes med, bl.a. Reese Witherspoon, som jeg heller ikke forstår er over 40 med den babynumse-hus i ansigtet. Jeg føler mig seriøst som en på 80 når jeg ser den serie. Nå, men jeg har åbenbart ikke noget imod at være 80, for jeg slugte alle afsnit lige i røven på hinanden da jeg endelig kom ind i den i i 2. afsnit – uden nattesøvn med tændstikker i øjnene.

Serien handler meget kort fortalt om tre (flotte!) mødre i det nordlige Californien, hvis tilsyneladende perfekte tilværelser forfalder til et punkt, hvor der bliver begået mord. Sådan beskriver HBO Nordic det selv, og jeg kunne ikke have gjort det meget mere præcist. SE DEN!

img_6519

Insecure

Guf løs af de skide sjove og skøre og lidt heart-broken afsnit, hvor det ikke er forbudt at sige ‘nigga’ og ‘dick’, og hvor ens eget liv nogle gange virker totalt kedeligt, fordi man sidder og savler over andres vilde verden – og deres mænd 😉 Jeg er crazy vild med serien. Se den hvis du vil ha’ eye-candy,, elsker cool girl-talk og har humor 😉

tht_g018c002_1-2-3-t-1

The handmaid’s tale

Du har sikkert allerede set den? Hvis ikke – så gør det NU. En af de bedste serier jeg nogensinde har set. Serien handler om livet i det totalitære samfund Gilead, som førhen var en del af USA. Gilead er stillet over for miljøkatastrofer og et hurtigt faldende fødselstal og regeres af et vanvittigt, fundamentalistisk regime, der behandler kvinder som statens ejendom. Offred er en af de få frugtbare kvinder der findes, og bliver derfor “stjålet” – og skilt fra hendes familie – til at være tjenerinde og udsættes for seksuelle overgreb i et sygt forsøg på at give verden nyt liv. I en uhyggelig verden, hvor et lille fejltrin eller forkert ord kan føre til døden, er Offreds endelig mål at finde hendes datter, som hun fik frataget da hun blev kidnappet som tjenestepige. I SKAL se denne serie!

img_6672

Divorce

Efter at have slugt Sex and the city både som serie og film, som den absolut ikke-eneste, var jeg opturs-tosset over at Sarah Jessica Parker endelig havde en god rolle i en serie igen. Jeg synes det har haltet lidt med de B-film hun har fået roller i efter SATC, men denne serie er guf. Den handler om et ægtepar – Sarah Jessica er kvinden deri – som går fra hinanden. Om deres kampe, sorg, deres børn, hele livet omkring dem, og deres venner. Serien er skide skør, og der er mange freaks med i serien, men det kan jeg godt lide, for så føler jeg mig helt normal 😉 Glæd dig!

img_6540

Liar

Totalt forvirring i de første par afsnit. Hvem lyver? Man har sympati for den ene og den anden synes man er skide irriterende. Men man kan ikke få brillerne (hvis sådan nogle haves) væk fra skærmen, manden må tage ungen hvis en af dem vågner for at få vand – jeg er BIDT. Totalt drama – spillet hamrende godt af (for mig) ukendte skuespillere. Genial serie, som jeg håber aldrig slutter. Der ligger 5 afsnit online nu, og serien handler om Laura og Andrew. Laura er skolelærer, hun er for nyligt kommet ud af et forhold. Andrew er kirurg, og har en søn, Luke, der går i skole, hvor Laura arbejder. Laura og Andrew tiltrækkes af hinanden, går på en date, som ender i et helvede for dem begge. Serien skildrer begge sider af et forhold og af sandheden. Men hvilken er sand? Jeg kan slet ikke vente til afsnit 6 ligger online!

Hvis du har børn vil jeg blot tippe om at HBO Nordic har fået en børnekanal tilknyttet, Toonix, som leverer tusindvis af episoder fra programmer for børn i alderen 3-12 år. Jeg har endnu ikke været forbi med mine unger, men det skal nok ende farligt, når jeg gør 😉

Hvilke serie-favoritter har du? 🙂

 

Du kan følge Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram 🙂

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Popcorncookies med karamel og chokolade af 5 ingredienser (glutenfri)