May

May

Følg mig på instagram @sydhavnsmor.dk

10 spørgsmål fra jer til mig – og ét fra mig til jer :-)

may1

I løbet af de sidste otte måneder, hvor jeg har skrevet her på Sydhavnsmor, har jeg fået mange søde henvendelser, kommentarer og spørgsmål fra jer læsere. Det gør mig virkelig glad – for uden jer, var der ingen Sydhavnsmor –  altså sådan lige hér, i hvert fald 😉

Jeg har samlet et par håndfulde af de spørgsmål jeg er blevet stillet den sidste måneds tid, og jeg vil forsøge, at svare så godt som muligt på dem lige her:)

 

1.Hvad er det ved Sydhavnen der er så særligt, at du bruger navnet SYDHAVNSmor som blognavn?

Det er meget vanskeligt, at sige med få ord hvad der gør Sydhavnen så særlig interessant, men først og fremmest handler det om, at det er en bydel hvor der stadig er plads til mangfoldigheden, at her er en landsbystemning – i København (som jeg er skide afhængig af! Jeg SKAL bare ha’ noget (stor)by omkring mig!), at menneskene her er særligt opmærksomme på hinanden – ligesom i de mindre (lands)byer. Desuden er her virkelig frodigt og grønt – OG det tager kun 10 minutter at cykle ind til den pulserende by! Sydhavnen er ikke mindre end helt perfekt i mine øjne. En meget familieVENLIG bydel! 🙂

 

2.Kan du ikke fortælle lidt mere om hvem din mand er? 

Jeg kan godt forstå hvorfor nogle af jer gerne vil have et billede på af ham (når jeg nu fabler om ham hele tiden 😉 ), for han har jo været ret off-screen og hemmelig hele vejen igennem;) Det er er der en grund til, og den er at Martin ikke er særligt begejstret for at flashe noget som helst af sig selv, og sit afkom (vores baryler) på de sociale medier (hvilket jeg har skrevet mere om her). Og det respekterer jeg! Men jeg kan fortælle, at han er 35 år, uddannet sejlmager og har arbejdet som med faget i 12 år. Da vi ventede Sofus sagde han op, og søgte ind på uddannelsen til socialpædagog, fordi han gerne vil arbejde med udsatte voksne mennesker, i kombination med sin sejlmageruddannelse. Jeg faldt (bogstavelig talt!) for Martin i 2008, fordi han er en møglækker mand. Og ja ja, jeg ved sgu da godt at det ikke er udseendet der tæller, men who counts? 😉 I kan læse her, om hvordan vi mødtes… kl. 5 om morgenen i ordentlig koger. 

 

3.Vil I have flere børn?

Jeg ville gerne fylde hele min lejlighed op med sødt, lækkert afkom, men jeg kan ærligt talt ikke lige pt. forestille mig, at det sker, at vi får én mere. Jeg er ret overbevist om, at vi ‘nøjes’ med de to smasklækre baryler vi har 🙂

 

 

4.Hvilket indlæg på Sydhavnsmor er din egen favorit?

Orv, det er virkelig svært at svare på! Det her er et af de indlæg der skabte en god debat, men ud fra læsertallet har denne og denne opskrift været fuldstændig vanvittige populære (og de er altså også rigtig gode). Desuden synes jeg, at episoden hvor min familie og jeg var på ferie i Tisvilde er skide sjov (og pinlig!), hvor min datter er i en særlig nærkontakt med Kronprinsesse Mary, som I kan læse om her 😉

 

5.Tjener man godt som blogger?

Det kan jeg ikke svare entydigt på, for det er meget forskelligt fra blogger til blogger. Nogle tjener ingenting, andre tjener så de kan leve af det. Jeg anede ikke, at man kunne tjene en krone på dét her, da jeg oprettede bloggen! Jeg skriver fordi jeg synes at det er sjovt – ikke fordi jeg bliver rig af det (- for det gør jeg ikke, desværre 😉 ).

 

6.Kan alle starte en blog?

Ja, det kan alle! Der er flere blogplatforme, hvor du kan kreere din egen blog. Fx hos Bloggers Delight (og jeg får ingen penge for at anbefale dette 😉 ) Så synes du, at det kunne være sjovt at fortælle om dine hjemmehæklede sokker, vise din potteplante eller noget helt andet, så gør det! Det er fedt! 🙂

 

7.Hvorfor skriver du ikke så meget om dine børn mere?

De er min hverdag  – mit liv, og vil altid fylde mest i min private verden, og derfor sniger de sig også i tide – og utide med ind i min blogverden. Men fordi jeg nu ikke længere barsler den, og til dagligt arbejder fra 9-16, har jeg igen (somme tider) muligheden for at være lidt kulturel og social med vennerne, spise pomfritter og lege glamour-liv. Jeg finder jeg det nu også aktuelt at skrive om livsstil, sund mad (minus fritterne – dem æder jeg bare, men skriver ikke om 😉 ) og kultur – og så ryger der selvfølgelig også engang imellem noget ud om familielivet, som jo er det aller vigtigste i mit liv <3

 

8.Hvilket sted du har boet har været det bedste?

Jeg elsker jo Sydhavnen, men jeg må nok sige, at jeg har været aller gladest for at bo i Kattesundet, hvor jeg i otte år boede i min egen (forældrekøb) lejlighed. Det var MEGA fedt, at være ung i en sidegade til Strøget, at have ALT lige rundt hjørnet. Men nu, hvor jeg har familie og små børn, er jeg rigtig glad for at have trukket mig 5 km væk fra byens pisserende, og få noget frisk luft, men muligheden for at få et city-rush på få minutter!

 

9.Hvad savner du mest ved tiden før du fik børn?

Søvn! Og stener-søndagene på sofaen med cola, fritter, pizza og endnu mere cola. Og de store mængder vin dagen før. Men jeg savner fandme ikke tømmermændene!

 

10.Hvis ikke du skulle bo i Danmark, hvor ville du så tage din familie med hen og bo?

Det ville være oplagt for mig at sige Norge, fordi hele min mors familie bor der og jeg fordi jeg elsker det land (og dem!). Alligevel tror jeg, at jeg siger Australien. Dér har jeg været to gange af 6 – og 7 ugers varighed, og jeg er helt tosset med det land! Det er bare virkelig langt væk fra alt og derfor også et land som rigtig mange flytter fra, fordi de føler sig helt alene derovre 😉

 

Tak for alle jeres spørgsmål, det varmer en lille Sydhavnsmamma at I først og fremmest læser med her – og også bruger tid på at stille mig spørgsmål 🙂 Og husk lige, at jeg i den grad også synes, at det er VILDT sjovt, at vide hvem I er – så har I lyst til at smide et par ord om jer selv i en kommentar, så gør det endelig – det vil være viiiildt fedt <3

Og her til sidst, vil jeg blive såååå glad hvis I har lyst til at svare på, om I har nogle ønsker til læsning på Havnemoderbloggen – det kan være alt fra interviews, flere opskrifter, rejseguides, mere om børn… whatever? 🙂 🙂 🙂

 

 

 

Del på Facebook

2 kommentarer til “10 spørgsmål fra jer til mig – og ét fra mig til jer :-)”

  1. Mette Thastum

    Hvad vil gøre Sydhavnen til en endnu bedre bydel? Hvad vil kunne binde Sydhavnen mere sammen ift nye og gamle kvarterer?

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få de sidste nyheder direkte til din mail

May

Velkommen! Jeg hedder May, er 39 år, gift med Martin og mor til Uma fra `12 og Sofus fra `14. Når jeg ikke vander blomster i mit lille bådhus i Københavns Havn eller ripper nettet for nye rejsemål, laver lejlighed (er i gang med en sammenlægning af 3 lejligheder), bager jeg tonsvis af kager – gerne den slags man kan spise hver dag med god samvittighed, uden mel og sukker. Her på sydhavnsmor.dk deler jeg et hav af sundere opskrifter, rejse- og kulturoplevelser, boligrenovering og en masse andet.

Populære indlæg

Webshop

Instagram

Scroll to Top