No-bake blåbærtærte af 3 ingredienser (sukker- og glutenfri, vegansk)

10 lagersalg jeg skal besøge i november – Sydhavnsmor.dk

881c3ad6-8a9a-4740-9f7c-6d851885dc2b

Når man er en fattigrøv som jeg, bliver man så skide glad når de dyrere mærker engang imellem sælger ud til “pøblen” 😉 Jeg har opsnuset 10 lagersalg rundt omkring i landet jeg ret godt gad at besøge. Jeg får bare hamrende travlt, for nogle af dem ligger samme dag – og nogle må jeg rejse langt for, og så er kronen sparet, ikke tjent. Men måske nogle af jer andre kunne bruge infoen til noget.

Her er 10 lagersalg jeg gad besøge:

BROSTE COPENHAGEN – d. 21.-23. november, Sydholmen 9-17 i Hvidovre

Spar op til 75% på lys, keramik, interiør, julepynt, servietter og meget andet, i min gamle hometown, Hvidovre.
Se mere her. 

LE CREUSET – d. 22.-23. november, Kildebrøndevej 60 i Hundige. 

Gør et kup på lagersalg hos Le Creuset hvor du kan spare op til 70% på udvalgte produkter. Her finder du velkendte klassikere, men også specielle produkter samt udgåede farver og modeller.

Se mere her. 

ANGULUS LAGERSALG – d. 3. november, Sønder Boulevard 39, kld. på Vesterbro

DISSE FINE VARER FÅR DU TIL LAGERSALGSPRISER

ANGULUS BØRNESKO (Samples / kollektionsprøver) Jeg elsker virkelig Angulus – se HER mine nye vinterstøvler fra Angulus og ungernes fine vinterstøvler.

ANGULUS KVINDESKO! (Samples / kollektionsprøver)

BØRNETØJ FRA TOLSING

ILLUSTRATIONER FRA CAMILLA BENDIX

Se mere her. 

JULIE SANDLAU – d. 2. & 3. november, Dampfærgevej 2 på Østerbro

Kan du lide smykker? Spar 50-70% på Julie Sandlaus! Er ikke selv sådan én der blinger helt vildt, men jeg skal lige tjekke det ud.

Kom forbi og find et bredt udvalg af klassiske udgåede Julie Sandlau smykker. Der vil være halskæder, øreringe, armbånd m.m.

Se mere her. 

 

LAGERSALG AF SLIK – d. 15. december, Bassinbuen 6 i Næstved. 

Ok, det er måske lige lovligt langt at tage for at snolde slik. OG i december, men fortjener en plads på listen. Men altså, som barn tog jeg sgu da hele vejen til Puttgarten, så Næstved ligger jo nærmest i baghaven. Og nu tror I vel ikke at jeg er sådan en hellig-per der ikke spiser sukker, blot fordi jeg HER deler heftigt ud af mine gluten- og sukkerfrie opskrifter, vel? For så må I tro om 😉

Der er “åbent” lager igen i Næstved & der er god mulighed for at få fyldt depoterne op og handlet ind til jul & nytår.
Lagersalg af hele dåser “bland selv slik”. Hvem gir’ et lift?

Se mere her. 

SEBRA LAGERSALG – d. 4. november, Sallingsundsvej 10 i Esbjerg N

Det er lidt langt væk fra Sydhavnen, det indrømmer jeg. Men jeg er bare ret vild med Sebras interiør og design, så hvis jeg havde boet en anelse tættere på havde jeg strøget direkte mod lagersalget. Vareudvalget vil primært bestå af tidligere kollektioner, 2. sorteringsvarer samt kollektionsprøver. Er I også vilde med Sebra?

Se mere her. 

 

STIG P, NOTABENE, PELECHECOCO LAGERSALG – d. 1. & 2. november, Rosengården 12 i København K 

Kæft jeg har brugt mange penge på (alt for dyrt) tøj i Stig P i mine yngre dage. Dengang man ikke var bange for at overtrække og konfronteres med et stort minus af bankrådgiveren. Men når der er lagersalg med op til 80% rabat på tøj og sko, i Stig P. så bliver mit fattige jeg sgu glad. Så kan jeg nemlig med god samvittighed godt stikke næsen i lidt Stine Goya mm. uden at det går ud over ungernes aftensmad.

Se mere her. 

 

MADS NØRGAARD LAGERSALG – d. 1. – 5. november, Nørrebrohallen på Nørrebro

Mads holder! Han har været min nabo, altså hans stop der lå på hjørnet af Kattesundet, inden den blev til en BR-legetøj (bæh!) i mange år, og hvem har ikke haft en eller andet M.N beklædning i sit liv? MIG! Nu vil jeg ha’ mere, pliiiis.

Se mere her. 

 

CHRISTINA ROHDE LAGERSALG – d. 23. november, Charlottenlund Travbane 

Ammen altså, hvor hyggeligt er det ikke lige at lagersalget foregår på travbanen? Jeg har en fætter – Hans Christian Holm, han er professionel travkører. Ja, han lever sgu af at træne heste og køre løb. Selv er jeg skide bange for heste. Jeg synes de er store og farlige. Og utilregnelige. Jeg blev sgu kastet af én i 4. da jeg gik til ridning (i tre uger – mere blev det ikke til). Nå, men Christina sælger jo ikke heste, men tøj. Til børn. Så måske I ser mig som hattedame nordpå i november.

Se mere her. 

 

VOLCOM LAGERSALG – d. 4. november, Slagetehusgade 9 i Kødbyen (Vesterbro)

Nej, der er ikke meget skater over mig. Men Volcom har lavet noget meget cool tøj til mænd, og eftersom Martin pt er studerende og ikke rætti har råd til at gå helt bananas, kunne det jo være at man skulle invitere ham til lagersalg, som en slags pre-julegave. Måske. Bare måske. Kommer sgu an på hvor sød han er 😉

Se mere her. 

 

Flere lagersalg derude vi ikke må gå glip af? Så smid gerne en kommentar herunder <3

 

 

 

 

 

 

 

Du kan følge Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram 🙂

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

No-bake blåbærtærte af 3 ingredienser (sukker- og glutenfri, vegansk)